Jeg stiller mig rankt til den sidste salut
Tænker tilbage på alt hvad jeg har fortrudt
Jeg glemmer at smile , panisk og akut
Når lyset slukkes er drømmene slut

Jeg husker alle og ingen navne
Jeg alt undtaget mig selv kan favne
Mine drømme fordufter som skræmte ravne
Aldrig elske kun mangle og savne

jeg over intetheden sukker
jeg underfor sorgen langsomt bukker
Mindernes aske gemmes væk i urner og krukker
Drømmene er væk når jeg lyset slukker

Jeg er vis uden egentlig erfaring
På mine spørgsmål findes ingen svar , Ingen forklaring
Jeg besidder ord , fostret i tankers spontane parring
Bør jeg spærres inde i evig forvaring